Guitar komponister

Renæssance og barok (ca. 1500-1750)

Luys Milan ca.1500-ca.1561

Spansk komponist og vihuelaspiller. Var den første, der udgav en musiksamling for vihuelaen: "El Maestro" med 40 fantasier, 6 pavaner og ca. 20 sange. Milan var hofmusiker i Valencia, og hans musik minder meget om den samtidige italienske lut-stil. Stykkerne, som er skrevet i tabulatur-system, spilles med omstemning af 3.streng til fis i dag ofte på guitar.

John Dowland 1563-1626

Engelsk lutenist og komponist. Rejste i sine unge år rundt i Europa og fik ry som lutvirtuos. Fra 1598-1606 var han hofmusiker hos Christian d.4 i Danmark, hvor han boede på kronborg. Opnåede at blive lønnet som en af landets øverste embedsmænd. Han har skrevet en mængde fremragende lutstykker samt kammermusik og sange.

Gaspar Sanz 1640-1710

Spansk guitarist og komponist. En af de første, som udgav en guitarskole med indføring i teknik og becifring. Skrev for den 5-strengede barokguitar en del musik, ofte inspireret af landets forskellige folkedanse. Udgivet senere i såkaldte "Suite Espanolas".

Johan Anton Logy (Jan Anton Logi, Losy) 1650-1721

Født i Böhmen som greve. En af tidens bedste lut-spillere og komponist. Rejste 1668 rundt i Frankrig og Italien, hvor han stiftede bekendtskab med barokguitaren, for hvilken han også skrev musik.

Robert de Visee ca.1660-1720

Guitarist og komponist ved det franske hof i Versailles. Skrev for den 5-strengede barokguitar i en let og lutinspireret stil. Mest kendt for sine 12 guitarsuiter med tidens populære danse – sarabande, menuet, gigue mm.

Silvius Leopold Weis 1686-1770

Tysk komponist og lutspiller. En af tidens bedste virtuoser, ansat ved hoffet i Dresden. Han kom i forbindelse med J.S. Bach, som skrev sin E-dur suite for lut til ham. Weis skrev selv meget, ca. 60 lutsuiter og en del småstykker, som i deres virtuose udformning i dag også spilles på guitar.

Et udvalg af de vigtigste komponister, som man møder i Flemmings Guitarbøger

Johann Sebastian Bach

Antonio Vivaldi

Antonio Vivaldi ca.1678-1741

Italiensk komponist og violinist. Med sine over 400 koncerter

er han en af barokkens betydeligste komponister. Ansat 1707-1740 i Venedig. Kapelmester og succesrig opera-, koncert- og kammermusikkomponist.

Vivaldi har skrevet for næsten alle instrumenter deriblandt mandolin og lut. Af disse stykker er hans D-durkoncert for lut og strygere den mest kendte og oftest spillede, i dag lige så tit på guitar.

Johann Sebastian Bach 1685-1750

Tysk komponist og musiker - barokkens store og betydningsfulde mester. Har skrevet utallige orgelværker, koncerter, solo stykker mm. for mange forskellige instrumenter, først og frem mest strygere, blæsere og cembalo.

Skrev også 4 suiter for lut, som nu ofte bliver spillet på guitar. Derudover hører transskriptioner af hans klaver, cello og violinstykker i dag til det faste guitarrepertoire.

Klassisk guitarmusik (ca. 1750-1900)

Ferdinando Carulli 1770-1841

Italiensk guitarist født i Neapel. Grundlægger af det klassiske guitarspil i Italien, og pioner for guitaren i hele Europa. Uddannet cellist og selvlært på guitaren. Turnerede som guitarist i Wien og Paris, hvor han slog sig ned i 1808. Her boede han til sin død. Carullis guitarteknik var højt udviklet, og han udgav i 1810 en guitarskole, som i det store hele stadig benyttes.

Derudover har han udgivet over 300 stykker guitarmusik, både solo, duo og kammermusik. Han var den første, der skrev guitarkoncerter med orkester. Hans samarbejde med guitarbyggeren Lacote førte til fornyelse og forbedring af guitaren.

Fernando Sor 1778-1839

Født i Barcelona i Spanien er Sor vokset op med den spanske guitartradition. Som skoleelev i Montserrat klostret stiftede han bekendtskab med violinspil, musikteori og korsang. Og han begyndte at studere musik bl.a., som militærmusiker. Som 18-årig komponerede han sin første opera. I sit hjemland blev han en succesrig komponist og guitarist.

Efter Napoleons indtog i Spanien tog han i 1813 til Paris, hvor han boede til sin død. Han turnerede til England og Rusland.

I Paris spillede han ofte sammen med vennen og landsmanden Aguado. I 1831 optrådte de to med en duet, som Sor havde komponeret - ”les deux amis" (de to venner). Sor har skrevet både opera- og balletmusik, men det er som skaber af tidens mest fuldendte guitarmusik, han er kendt i dag. Hans orkestrale solo- og duo guitarmusik regnes for noget af det bedste, og han fik i sin levetid tilnavnet "Guitarens Beethoven". Også som udgiver af sin "Guitar Method", og som komponist af lettere pædagogiske værker er han i dag af uovertruffen betydning.

Mauro Giuliani 1781-1829

Giuliani er født i nærheden af Neapel i Italien. Her stiftede han tidligt bekendtskab med den neapolitanske guitartradition. Studerede som ung musik i Bologna, og blev en af tidens største guitarvirtuoser. Da han også var fløjtenist, skrev han naturligt nok for begge disse instrumenter. Tog i 1806 til Wien, hvor han blev meget populær. Han var inspirator til guitarens opblomstring i denne by, og skrev selv over 100 stykker musik. I 1820 tog han til Rom, hvor han gav koncerter og komponerede musik i den for tiden fremherskende wienerklassiske stil. Bosatte sig i 1823 i Neapel, hvor han boede til sin død. Han var den første, som skrev guitarmusik i den notationsform, der med små forandringer, stadig benyttes i dag. Til en af sine guitarkoncerter (nr.3) brugte han en tertsguitar stemt i G, som han havde ladet bygge. Samtidens kritikere lovpriste hans guitarspil i høje toner, og han skulle efter sigende have spillet med en fantastisk smuk, syngende tone.

Dionisio Aguado y Garcia 1784-1849

Spansk guitarist og pioner for det klassiske guitarspil. Tilegnede sig guitarspillet under indtryk af flamenco-

musikken (se denne), og udviklede en fremragende teknik, bl.a., var han mellem de første, der brugte neglene til anslag. Aguado var forsker og gik videnskabeligt til værks med guitarteknikken. I 1824 udgav han en berømt guitarskole "Metodo para Guitarra". Samme år flyttede han til Paris, hvor han fandt et dybt venskab hos landsmanden Fernando Sor (se denne). De optrådte sammen, og skønt deres teknik var forskellig, beundrede de hinanden meget. Aguado er først og fremmest berømt for sin pædagogiske musik, som omfatter etuder, der metodisk træner begge hænder.

Ferdinando Carulli

Fernando Sor

Mauro Giuliani

Dionisio Aguado

Joseph Küffner 1776-1856

Tysk musiker og guitarist. Han var medlem af Würzburgs hofkapel. I 1802 blev han militærmusiker, skrev en række guitarstykker i let og diverterende stil med særligt henblik på amatørmusikere, som der var mange af på den tid.

Har også skrevet opera, symfonier og kammermusik.

Matteo Carcassi 1792-1853

Italiensk guitarist, meget virtuos, men som komponist mest kendt for sine pædagogiske etuder opus 60 og sin guitarskole.

Efter en rejse til Tyskland kom han i 1820 til Paris, hvor han ved sin bedre teknik hurtigt blev mere populær end sin kollega Carulli (se denne), som efterhånden var ved at være en ældre herre.

Anton Diabelli 1781-1858

Østrigsk musikforlægger, komponist, pianist og guitarist. Har skrevet eller udgivet i hundredvis af guitarværker med sigte på amatører. Uddannet af Michael Haydn kom han til at spille en ledende rolle i Wiens musikliv. Hans musik er ofte inspireret af østrigsk folkemusik og skrevet i en for datiden populær og diverterende stil.

Francesco Molino ca. 1775-1847

Italiensk violin- og guitarvirtuos. Rejste meget bl.a. til Spanien. Boede efter 1820 lang tid i Paris. Udgav en skole og skrev talrige værker for guitar, bl.a. en guitarkoncert.

Leonhard von Call 1767-1815

Tysk/østrigsk guitar-lærer og komponist, først og fremmest af letspillelig "husmusik". Selv spillede han fløjte, mandolin og guitar, og ved sin død var han ansat som kammermusiker ved hoffet i Wien.

Napoleon Coste 1806-1883

Fransk komponist og guitarist. Begyndte at spille som 6-årig og gav sin første koncert som 18-årig. I 1830 flyttede han til Paris og kom i kontakt med Aguado, Sor, Carulli og Carcassi (se disse), og begyndte at studere teori, teknik og komposition. Udgav over 50 guitarværker. Mest kendt er hans etuder opus 38. Eksperimenterede med nye guitartyper bl.a. En 7-strenget model. I 1850 faldt han i forbindelse med en koncert ned ad en trappe og brækkede armen. Dette hæmmede i høj grad hans koncertaktivitet.

Henrik Rung 1807-1871

Dansk komponist og guitarist. En af de eneste repræsentanter for klassisk/romantisk guitarspil i Danmark. Spillede fra 1828 kontrabas i det kgl. Kapel og var fra 1842 syngemester på Det kgl. Teater. Skrev mange sange og salmer, samt en del kompositioner for en eller flere guitarer. Hans opus 1, som er af meget høj sværhedsgrad, er som en slags hyldest opbygget ligesom Fernando Sor's opus 1, og det er tydeligt at inspiration sydfra har nået Rung i Danmark.

Francisco Tárrega 1852-1909

Grundlægger af den moderne guitarteknik og betydningsfuld som forbillede for senere guitarister. Født i Spanien er Tárrega opvokset med guitarspil, og han begyndte allerede som dreng med at spille. Fik som ung undervisning af virtuosen Arcas (elev af Aguado), og gik på Madrids konservatorium i komposition. Efter mange eksperimenter endte Tárrega med at spille uden negle for at få en blød, karakteristisk klang. Han forskede i guitarens klangmuligheder og udformede et nyt anslag, apoyando - (støtteanslag). Komponerede og arrangerede 217 guitarværker, som for eftertiden står som musikalske perler i virtuos stil. Hans betydning for guitarspillet i dag er enorm både som tekniker, komponist og forgangsmand.

Niccolo Paganini 1782-1840

Mest kendt som violinvirtuos, men var også en fremragende guitarist. Født l Italien, studerede han i 1795 violinspil hos Alessandro Rolla, som også spillede guitar. Har komponeret over hundrede solo- og duo-stykker for guitar samt violin/guitar og kvartetter for guitar og strygere.

I 1801-1804 lagde han violinen helt væk, og spillede udelukkende guitar. Den gensidige påvirkning af de to instrumenter resulterede i, at han tilførte violinen en helt ny spilleteknik, man tidligere havde troet umulig - Pizzicato, flerstemmighed, flageoletter og arpeggio - alt sammen almindelig guitarteknik.

Johan Kaspar Mertz 1806-1856

Født i Ungarn og flyttede i 1840 til Wien, hvor stor succes som guitarist og komponist medførte en lang række koncerter i Europa. Har skrevet ca. 100 værker af høj musikalsk kvalitet. Som guitarist hvor han ofte spillede på en guitar med 4 ekstra basstrenge, var han overordentlig virtuos.

Nyere tid (1900 - fremefter)

Miguel Llobet 1878-1939

Spansk guitarvirtuos, elev af Tárrega, og hans spillestil var meget præget af lærermesterens. På et enkelt punkt afveg den dog væsentligt - Llobet spillede med negleanslag. Han har desuden arrangeret og transskriberet en del spanske folkesange og musikstykker til guitar i en for Tárrega-skolen karakteristisk virtuose stil.

Manuel Ponce 1882-1948

Mexicos mest betydningsfulde komponist i nyere tid. Studerede i 1905 klaver og komposition i Europa og virkede senere som lærer og komponist i Mexico. Skrev i 1914 en verdensschlager "Estrelita" og derudover en mængde sange, klaver- og orkesterstykker ofte af lyrisk karakter. Sikkert dog mest kendt for sine guitarværker bl.a. "Concierto del Sur" for guitar og orkester, der blev til i tæt samarbejde med Andres Segovia, idet Ponce ikke selv spillede guitar. Som en musikalsk spøg mellem de to skrev han i 30-erne en del værker i gammel stil. Disse blev af Segovia fremført som nyfundne værker af gamle mestre, og først i 70-erne afslørede Segovia den rette ophavsmand. Ponce har skrevet mange andre sonater, præludier mm., der står som perler i guitarlitteraturen.

Bartolomé Calatayud 1882-1973

Født i 1882 på Mallorca. I sine unge dage blev han undervist af Antonio Mestres. Han har også studeret harmoni og komposition hos den store mallorcinske musikforsker og komponist D. Antonio Noguera. Bartolome fik desuden undervisning af Francisco Tárrega i Valencia.

Han gav koncerter i Spanien, Frankrig, Schweiz, Portugal og Algier og turnerede i Sydamerika med spanske kor- og dansegrupper. På Mallorca komponerede han mange værker for klassisk guitar. Mange af hans guitar værker er baseret på populær Catalanske/Mallorcinske folkemusik.

Selv om han var mindre anerkendt i den klassiske guitar-verden, har Bartolomé Calatayud efterladt sig meget underholdende og spændende musik skrevet til klassiske guitarister på alle niveauer, og utallige guitarelever har elsket hans Vals og hans letspillede spanskinspirerede stykker.

Han underviste mange elever på Mallorca i sine sidste år. Han døde i 1973 i en alder af 91.

Francisco Tárrega

Henrik Rung

Niccolo Paganini

Napoleon Coste

Andres Segovia 1893-1987

Verdens mest berømte guitarvirtuos. På en gang toppunktet af 1800-tallets klassisk/romantiske guitarudvikling, og igangsætter af den nyere tids opblomstring af guitaren. Født i Linares i Spanien voksede han op med guitarmusik, og gav delvist selvlært sin første koncert i 1909. I 1911 kom han til Madrid, og fik her sin første koncertguitar af guitarbyggeren Manuel Ramirez. I 1914 kom han i forbindelse med guitarvirtuoserne Pujol og Llobet, men udviklede sin egen helt personlige stil, og blev i 1920-30-erne kendt og berømt over hele verden.

Mange komponister har tilegnet deres musik til ham, og som pædagog har han ansvaret for uddannelsen af mange senere guitarvirtuoser. Hans samarbejde med guitarbyggere har ført til udvikling af bedre og kraftfulde guitarer, og i 1947 fik han fiskesnørefabrikanten Albert Augustine til at fremstille de første nylonstrenge. Segovias betydning som komponist er nok mindre, men han komponerede nogle mindre og smukke guitaretuder.

Heitor Villa-Lobos 1887-1959

Brasiliens mest betydningsfulde komponist, og med ca. 3000 værker på sin opusliste er han verdens mest produktive.

Omkring århundredeskiftet spillede han cello og guitar på cafeer og gader i Rio de Janeiro. Der lærte han sig choro, maxixe, samba og andre populære danse- og musikformer. Rejste i 1910-erne rundt i Brasilien og studerede landets folkemusik. Besøgte Paris 1923-30 og blev i 1940-erne optaget af at organisere Brasiliens musikliv. Rejste som dirigent rundt i hele Sydamerika. Villa-Lobos musik er en sydende blanding af alt hvad han kender til - romantik, barok, folklore og modernisme. Blandt guitarværkerne er hans 12 etuder for Segovia fra 1929 og hans 5 præludier (oprindeligt var der 6, men et er forsvundet) fra 1940 samt hans "Suite popular Brasileira" fra 1912 mellem de mest spillede.

Leo Brouwer 1939-

Cubansk komponist og guitarist, ansat ved konservatoriet i Havanna. En af nutidens mest betydningsfulde guitarkomponister, og som guitarist er han specialist i fortolkningen af moderne musik.

Hilding Hallnäs 1903-1984

Svensk komponist og organist. Har skrevet symfonier, kammermusik samt en del musik for guitar tilegnet guitaristen og landsmanden Per-Olof Johnson.