Flamenco

 

Jeg er født 1951, og er guitarist og musikskolelærer. Skønt min baggrund er den klassiske guitar, har min interesse de senere år været koncentreret om flamencomusik. Derfor er billeder med flamencomotiver selvfølgelig med her på siderne.

 

Sammen med min kone Helle, har vi nu adskillige undervisningshold i flamencodans,

de fleste i musikskoleregi, og både for børn og voksne.

 

Hvis du vil vide mere om dette, kan du klikke dig ind på vores flamenco-webside:

www.flamenco-aqui.dk

Fiskeri

 

Min største fritidsinteresse er lystfiskeri, og året rundt er jeg at finde ved kyster, åer og søer i både Danmark og Sverige. Udover det sædvanlige fiskegrej, er jeg også altid udstyret med et kamera,

får jeg altid noget med hjem, selvom fiskene ikke vil bide.

 

At være ude i naturen i skiftende vejr og lys, giver rige muligheder for spændende motiver -

dyr, landskaber, å, sø og hav mm.

 

Det var faktisk der, jeg fik lyst til at starte med at fotografere.

Foto

 

Fotomæssigt set er jeg ret ny. Det hele startede med, at jeg lånte et digitalkamera af musikskolen. Det var et ret primitivt kamera, som benyttede alm. 1,44 mb. disketter som lagringsmiddel. og der kunne være ca. 40 billeder på disketten, så kvaliteten var ikke så stor.

Men det gav mig blod på tanden. Bare det, at kunne hente billederne ud med det samme, jeg var kommet hjem, og pr. mail sende det som ”pralogram” ud til fiskevennerne, allerede inden fisken var lagt i fryseren.

 

Så i dec. 2000 købte jeg mit første digitalkamera - et Agfa, uden zoom, men på ”hele 1,1 mill. pixels”. Det tog jeg en masse billeder med, og nogle sendte jeg ind til forskellige fotokonkurrencer.

På den måde vandt jeg i 2001 mit næste kamera i Illustreret Computers fotokonkurrence - et HP Photosmart 315, stadig uden zoom, men med 2,1 mill. pixels - en revolutionerende forøgelse af mine fotomuligheder.

Mit HP Photosmart 315

Mit HP Photosmart 618

3. juledag 2001 købte jeg så på udsalg et HP Photosmart 618 med 3 x optisk zoom og med en god Pentax optik. Stadig dog på 2,1 mill. pixels. Med det tog jeg  tusindvis af billeder. Zoomen bragte mig tæt på motiverne, farverne blev gode og billederne skarpe.

Resten klarede jeg på computeren i det gratis fotobehandlingsprogram Picture Publisher fra Micrografx.

I dag bruger jeg mest Adobe Photoshop Elements til behandling af billederne.

Men det var en hektisk tid for digitalkameraerne. Ligesom nu, blev et kamera faktisk forældet hurtigere, end man kunne nå at lære det at kende. For hver måned steg antallet af pixels, og priserne faldt.

 

I dec. 2003 anskaffede jeg mig Canons G5 med 5 mill. pixels og 4 x optisk zoom. Drejelig LCD skærm, og som tog meget fine billeder. Men det var et stort kamera, så måneden efter købte jeg et Canon Ixus 500, også på 5 mill. pixels, for stadig at kunne have et lille kamera med ud at fiske. Det har været brugt flittigt, og mange af billederne her på webstedet er taget med dette.

I januar 2006 købte jeg så mit første spejlreflekskamera, et Canon 350 D på 8 mill. pixels. med standardoptik. Dertil en Tamron zoomoptik 28-300 mm. Det er selvfølgelig bedre med forskellige objektiver med fast brændvidde, men da jeg stadig fotograferer mest på ture i naturen, hvor man det ene øjeblik skal tæt på, og  kort efter vil fotografere et landskab, er det bedst og hurtigst på denne måde. Jeg har så også anskaffet mig en Canon flash 430 EX til især indendørs optagelser.

 

Jeg må indrømme, at jeg havde regnet med at beholde dette kamera i mange år, men den gik ikke.

I maj 2008 købte jeg Canons nye 450 D på 12 mill.pixels, først og fremmest pga. den kæmpestore LCD-skærm, der virkeligt gør det muligt at se sine billeder ordentligt. Samtidigt er det betydeligt lettere at indstille kameraet, da jeg kan se indstillingerne, selv uden læsebriller.

At kameraet er selvrensende og har liveview gør jo heller ikke noget.

Standardoptikken på 18-55 mm. har desuden billedstabilisering, så den tog jeg med.

Det betød jo så også, at jeg blev nødt til at skifte zoomobjektivet ud med Tamrons nye version af 28-300 mm. XR DI med billedstabilisering. Tja, sådan går det jo.

Mit Canon G5

Mit Canon Ixus 500

Mit Canon 350D

Vi ses måske

Flemming

Flemming Weisdorff - om mig selv

På første prøvetur i juni 2008 tog jeg nogle enkelte undervandsbilleder blot ved at stikke kameraet ned under vandet. Det var noget af en oplevelse - en helt ny verden åbnede sig for mig. Tang og sten i knæhøjt vand, som jeg havde gået i årevis i, viste sig som værdige konkurrenter til billeder fra koralrev og andre eksotiske steder. Det lykkedes mig sågar også at fighte en fluefanget hornfisk med den ene hånd, mens jeg holdt kameraet under vandet med den anden og skød løs. Foruden 50 billeder af tomt vand fik jeg et par stykker af hornfisken med min flue i næbbet. Det glæder jeg mig til at bruge på kommende fisketure - klik her eller på hornfisken ovenover til højre, og se selv resultaterne fra den første prøvetur.

Mit Canon 450D med Tamron 28-300 mm. XR DI VC zoomobjektiv

Men for at det ikke skal være løgn, købte jeg også lige et nyt kamera til fisketurene. Jeg har mistet mange gode motiver, når jeg i en given situation skulle hente mit Ixus kamera frem fra en plastikpose i inderlommen under mine waders.

Så da jeg opdagede, at Olympus havde et tyndt, lille kamera, Mju 1030 SW, der var vandtæt ned til 10 m., stødsikkert og kunne tåle en vægtbelastning på 100 kg., måtte jeg også eje det.

Med 10,1 mill. pixels, 3,6 X optisk zoom og på størrelse med en mobiltlf, vil det blive en genial følgesvend på mine fisketure fremover.

Mit Olympus 1030 SW og min første undervandsfotograferede hornfisk

Om mig selv